NYHA-klasser

NYHA-klasser – graden af symptomer på hjertesvigt

Traditionelt beskrives graden af hjertesvigtsymptomer ud fra fire NYHA-funktionsklasser. (NYHA står for New York Heart Association). Nogle patienter med kronisk hjertesvigt lever et godt liv, særligt NYHA-funktionsgruppe I-II. Andre patienter er invalidret i lettere eller højere grad, særligt NYHA-funktionsgruppe III-IV. Dødeligheden blandt hjertesvigtpatienter stiger proportionelt med stigningen i NYHA-klasse.

På en typisk hjertesvigtklinik er 8,6 procent af patienterne i NYHA I, 52,3 procent er i NYHA II, 37,2 procent er i NYHA III og 1,8 procent er i NYHA IV.

NYHA-klasse I
Du har ingen fysisk begrænsning ved almindelig aktivitet.

NYHA-klasse II
Du får åndenød og/eller oplever træthed ved moderat til hårdere fysisk anstrengelse, det kan fx være ved gang på trapper til mere end anden sal.

NYHA-klasse III
Du får åndenød og/eller oplever træthed ved lettere fysisk anstrengelse, det kan fx være ved gang på trapper til mindre end anden sal, eller ved meget beskeden aktivitet, som fx at tage tøj af og på.

NYHA-klasse IV
Du får åndenød og/eller oplever træthed i hvile.

Share by: