Bivirkninger

Bivirkninger

For alle medicintyper er der også en mulig bivirkning. Hold tæt dialog med din læge eller sygeplejerske om din medicin, og kontakt straks disse, hvis du oplever forværring i din tilstand. Bivirkninger medfølger, når man indtager medicin, men alternativet – at du ikke tager din medicin – vil altid være værre.

Bivirkninger ved medicin for hjertesvigt
Lægen eller sygeplejersken på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet, eller din egen læge kan fortælle om mulige bivirkninger ved medicinen. Det er langt fra alle, der får bivirkninger af medicinen. De fleste tåler heldigvis medicinen fint. Oplever du bivirkninger, vil de nogle gange forsvinde efter en periode, hvor din krop vænner sig til den nye medicin.

Overhold doseringen af din medicin
For at undgå bivirkninger er det vigtigt at tage den aftalte dosis medicin på de aftalte tidspunkter.

Nogle gange starter lægen med at ordinere en lille dosis medicin for at se, om du kan tåle den. Senere skal dosis af medicinen øges for at få den fulde effekt, ikke fordi du er blevet mere syg. Hvis du får bivirkninger i en grad, så du ønsker at stoppe med medicinen, er det vigtigt altid at kontakte din læge først. Hvis du skal behandles for andre sygdomme af andre læger, er det vigtigt at gøre opmærksom på den medicin, du får. Enkelte medicinske præparater kan påvirke hinanden i uheldig retning.

Share by: