Hjertesvigtklinikker

Hjertesvigtklinikker – få den optimale behandling for hjertesvigt

Lider du af hjertesvigt, kan du med en henvisning fra din praktiserenede læge få råd og vejledning på en af landets hjertesvigtklinikker. Her har du mulighed for at blive fulgt tæt af personalet på klinikken, så din medicin kan blive reguleret. Personalet vurderer løbende, om du har behov for at få foretaget nye undersøgelser.

Få undervisning om hjertesvigt
På hjertesvigtklinikkerne får du som patient undervisning om hjertesvigt, om symptomerne, og du får viden om medicin, virkninger og bivirkninger ved medicinen. Personalet på hjertesvigtklinikkerne underviser også patienterne i hensigtsmæssig adfærd og reaktioner i forhold til hjertesvigt.

Der findes hjertesvigtklinikker over hele landet. Fordelt over hele Danmark er der 30 klinikker i alt. Det er dokumenteret, at hjertesvigtklinikker reducerer indlæggelserne med 25 procent.
Share by: