Kørsel og hjertesvigt

Kørsel og hjertesvigt

Reglerne for udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort er komplekse og afhænger blandt andet af graden af dit hjertesvigt. Det er også af betydning, om:
  • Du har fået en ICD
  • Du tidligere har haft en alvorlig rytmeforstyrrelse
  • Du har et almindeligt kørekort eller
  • Du er i besiddelse af et erhvervskørekort
Spørg din hjertelæge, hvis du er i tvivl om de nye regler for kørekort i forbindelse med dit hjertesvigt – svaret fremgår af en ny vejledning til brug for læger i kørekortspørgsmål, som Dansk Cardiologisk Selskab har udarbejdet. Vejledningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

De nye regler ligger tæt op ad reglerne i andre lande, som fx de skandinaviske lande og Tyskland. Reglerne bygger på internationale anbefalinger, hvor man vurderer risikoen for ulykker med personskade.

Restriktioner ved kørekort
Der er ingen restriktioner for gruppe 1-kørekort ved NYHA- klassificering 1 til 3. 
Ved inkapaciterende symptomer som besvimelse eller symptomer i hvile, kan kørekort ikke udstedes/fornyes.

Implantation af profylaktisk ICD giver ingen restriktioner, og efter implantation af ICD på grund af arytmiudløste inkapaciterende symptomer kan kørsel genoptages seks måneder efter seneste episode. Der gælder særlige regler for gruppe 2 kørekort.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål eller behov for gode råd kan du ringe til Hjertelinjen, hvor der bl.a. sidder professionelle rådgivere klar til at hjælpe dig.
Share by: